Banker dit hjerte også for sportens verden?

Sætter du pris på en god snak om gårsdagens fodboldkamp eller en spændende diskussion om, hvorvidt holdopstillingen i aftens basketball-turnering er lige i skabet eller helt hen i vejret? Og vil du samtidig gøre en kæmpe forskel for en ung mand i starten af 20’erne, der drømmer om en sportsinteresseret FRI-TIDven? Så læs mere her!

Kajak, ishockey, basketball og fodbold er emner, der straks får den unge mands snakketøj i gang. Han er meget sportsinteresseret og går selv til kajak.

Han søger en stille og rolig FRI-TIDven, der er nede på jorden. En som både har lyst til hjemlige hygge med madlavning og sjov ude af huset – som eksempelvis koncerter.

Foruden sport, fylder musik også i den unge mands liv. Han har selv spillet lidt guitar, og det er popmusikken, der står øverst på hans playliste. Når der ikke er sport eller musik på programmet, kan han også godt lide at følge med i politik.

Tænker du: Jeg vil være det perfekte frivillig match til den her unge mand? Så kontakt os!

 

Som FRI-TIDven får du mulighed for at:

  • Få en masse glade og positive oplevelser sammen med en person med handicap
  • Udvikle dig selv og dine relationelle kompetencer
  • Kompetencer inden for- og erfaring med socialt arbejde
  • Indgå i et frivilligt fællesskab, hvor du kan udvide dit eget netværk

 

Aalborg FRI-TID: Du kan gøre en forskel med dit gode selskab!

Dit gode selskab, det er alt hvad der skal til for at gøre en forskel for personer med et handicap. Et socialt netværk er ikke en selvfølge for alle, og når man har et handicap, kan det også medføre begrænsede muligheder for at lave lige præcis de fritidsaktiviteter, man har allermest lyst til.

Aalborg FRI-TID er en del af Aalborg Kommunes Voksenafdeling, og vi arbejder for at højne livskvaliteten hos personer med handicap gennem frivillige fællesskaber. Det gør vi ved at matche en frivillig FRI-TIDven (som vi kalder det) med en person med handicap ud fra interesser, personlighed og andre praktiske forhold.

Lyder det som noget for dig?

Så vil vi meget gerne høre fra dig :-)

Skriv eller ring endelig, hvis du vil høre mere, har spørgsmål eller hvis du allerede ved, at du gerne vil være frivillig hos os.

Vores telefonnummer er: 3199 0037.

Skriv sikkert til os her.

..........

Passer denne beskrivelse ikke på dig, men vil du gerne være frivillig? Så tøv ikke med at kontakte os! Vi har mange personer på venteliste, der glæder sig til at få en FRI-TIDven, og hvem ved – måske er du det helt perfekte FRI-TIDven-match til en af dem!