Er du god til de store snakke om sorg og livet?

Så er du præcis den frivillige FRI-TIDven, vi søger!

En mand i midten af 50’erne drømmer om at mødes med en frivillig, som vil snakke om stort og småt!

Gammel arkitektur er en af hans store interesser, så en køretur rundt i Aalborg for at se på historiske bygninger og kirker vil lige være sagen!

Han er også meget interesseret i biler og beskriver sig selv som biltosset.

Han vil gerne på museum sammen med dig – og han er vild med historie, keramik og antik-programmer i fjernsynet.

Naturen er også et vigtigt sted for ham, og han er vild med at sidde ved vandet – så måske I kunne dele en hyggestund sammen der?

Giver nogle af de spændende interesser genklang hos dig? Og vil du samtidig gøre en kæmpe forskel for en, der savner selskab?

Som FRI-TIDven får du mulighed for at:

  • Få en masse glade og positive oplevelser sammen med en person med handicap
  • Udvikle dig selv og dine relationelle kompetencer
  • Kompetencer inden for- og erfaring med socialt arbejde
  • Indgå i et frivilligt fællesskab, hvor du kan udvide dit eget netværk

 

Billede af to hænder, der holder to kaffekopper.

Aalborg FRI-TID: Du kan gøre en forskel med dit gode selskab!

Dit gode selskab, det er alt hvad der skal til for at gøre en forskel for personer med et handicap. Et socialt netværk er ikke en selvfølge for alle, og når man har et handicap, kan det også medføre begrænsede muligheder for at lave lige præcis de fritidsaktiviteter, man har allermest lyst til.

Aalborg FRI-TID er en del af Aalborg Kommunes Voksenafdeling, og vi arbejder for at højne livskvaliteten hos personer med handicap gennem frivillige fællesskaber. Det gør vi ved at matche en frivillig FRI-TIDven (som vi kalder det) med en person med handicap ud fra interesser, personlighed og andre praktiske forhold.

Lyder det som noget for dig?

Så vil vi meget gerne høre fra dig :-)

Skriv eller ring endelig, hvis du vil høre mere, har spørgsmål eller hvis du allerede ved, at du gerne vil være frivillig hos os.

Vores telefonnummer er: 3199 0037.

Skriv sikkert til os her.

..........

Passer denne beskrivelse ikke på dig, men vil du gerne være frivillig? Så tøv ikke med at kontakte os! Vi har mange personer på venteliste, der glæder sig til at få en FRI-TIDven, og hvem ved – måske er du det helt perfekte FRI-TIDven-match til en af dem!