Musikalsk og positiv frivillig

Er du musikalsk og spiller du et instrument? Er du vild med at spille musik sammen med andre?

En kvinde i 40’erne er på udkig efter en musikalsk og positiv FRI-TIDven.

Musik fylder meget i kvindens liv. Hun elsker at synge danske sange og spille slagtøj, og hun vil blive glad for at dele den passion med dig. Imens du spiller på et instrument, vil hun nemlig rigtig gerne synge, når du får tonerne til at flyde. Hun håber, at du også brænder for at lave musik og måske endda skriver sange.

I kan også tage til koncerter, hvor I kan nyde en musikoplevelse sammen og synge med eller danse lidt.

Kvinden, der søger en FRI-TIDven, er frisk, snakkesalig og udadvendt. Hun siger indimellem tingene ligeud, eller hvad der falder hende ind, og det er derfor rart for hende, hvis der er plads til det.

Hun vil ideelt set gerne mødes én gang om ugen – for eksempel i weekenden eller på et tidspunkt I aftaler. Det betyder meget for hende, at du er positiv, nærværende og god til at overholde aftaler. Hun glæder sig meget til at møde dig.

 

Som FRI-TIDven får du mulighed for at:

  • Få en masse glæde og positive oplevelser sammen med en person med handicap
  • Udvikle dig selv og dine relationelle kompetencer
  • Kompetencer inden for og erfaring med socialt arbejde
  • Indgå i et frivilligt fællesskab, hvor du kan udvide dit eget netværk

Aalborg FRI-TID: Du kan gøre en forskel med dit gode selskab!

Dit gode selskab, det er alt hvad der skal til for at gøre en forskel for mennesker med et handicap. Et socialt netværk er ikke en selvfølge for alle, og når man har et handicap, kan det også medføre begrænsede muligheder for at lave lige præcis de fritidsaktiviteter, man har allermest lyst til.

Aalborg FRI-TID er en del af Aalborg Kommunes Handicapafdeling, og vi arbejder for at højne livskvaliteten hos borgere med handicap gennem frivillige fællesskaber. Det gør vi ved at matche en frivillig FRI-TIDven (som vi kalder det) med en person med handicap ud fra interesser, personlighed og andre praktiske forhold.

Lyder det som noget for dig?

Så vil vi meget gerne høre fra dig :-)

Skriv eller ring endelig, hvis du vil høre mere, har spørgsmål eller hvis du allerede ved, at du gerne vil være frivillig hos os.

Vores telefonnummer er: 3199 0037.

Skriv sikkert til os her.

..........

Passer denne beskrivelse ikke på dig, men vil du gerne være frivillig? Så tøv ikke med at kontakte os! Vi har mange personer på venteliste, der glæder sig til at få en FRI-TIDven, og hvem ved – måske er du det helt perfekte FRI-TIDven-match til en af dem!