Ishockey-glad frivillig

Ohøj! Kalder alle Pirates!

Hvad skuer mit øje? Er det en ægte Pirates fan?

Vi har fundet kikkerten frem og leder efter en frivillig FRI-TIDven, der er bidt af ishockey!

En sød, ældre dame søger en frivillig, der vil tage med hende til ishockeykampe. Hun er selv stor Aalborg Pirates fan, og hun vil gerne følges til kampene sammen med dig!

Hun vil rigtig gerne være en del af fællesskabet omkring ishockeyen, og hun ønsker din hjælp til det praktiske – såsom at købe billet.

 

Som FRI-TIDven får du mulighed for at:

  • Få en masse glæde og positive oplevelser sammen med en person med handicap
  • Udvikle dig selv og dine relationelle kompetencer
  • Kompetencer inden for- og erfaring med socialt arbejde
  • Indgå i et frivilligt fællesskab, hvor du kan udvide dit eget netværk
Billede af en ishockeyspiller.

Aalborg FRI-TID: Du kan gøre en forskel med dit gode selskab!

Dit gode selskab, det er alt hvad der skal til for at gøre en forskel for mennesker med et handicap. Et socialt netværk er ikke en selvfølge for alle, og når man har et handicap, kan det også medføre begrænsede muligheder for at lave lige præcis de fritidsaktiviteter, man har allermest lyst til.

Aalborg FRI-TID er en del af Aalborg Kommunes Voksenafdeling, og vi arbejder for at højne livskvaliteten hos borgere med handicap gennem frivillige fællesskaber. Det gør vi ved at matche en frivillig FRI-TIDven (som vi kalder det) med en person med handicap ud fra interesser, personlighed og andre praktiske forhold.

Lyder det som noget for dig?

Så vil vi meget gerne høre fra dig :-)

Skriv eller ring endelig, hvis du vil høre mere, har spørgsmål eller hvis du allerede ved, at du gerne vil være frivillig hos os.

Vores telefonnummer er: 3199 0037.

Skriv sikkert til os her.

..........

Passer denne beskrivelse ikke på dig, men vil du gerne være frivillig? Så tøv ikke med at kontakte os! Vi har mange personer på venteliste, der glæder sig til at få en FRI-TIDven, og hvem ved – måske er du det helt perfekte FRI-TIDven-match til en af dem!