Frivillig til hyggesnak og korte gåture

Elsker du at hyggesnakke? Og vil du samtidig bruge dit fantastiske selskab på at gøre en forskel for en midaldrende mand, der gerne vil mødes med en snakkesalig frivillig? Så læs mere her!

Vi søger med lys og lygte efter en FRI-TIDven til en mand i midten af 50’erne. Han sætter stor pris på gode snakke, og han vil også gerne følges med dig på kortere gåture. Men I skal ikke alene på tur! Manden har nemlig en stor, sød og rolig schæferhund, som er pjattet med gåture.

Han interesserer sig for badminton og bowling, og han vil nyde at spille et god slaw kort med dig!

Han vil gerne mødes to gange om måneden – gerne om eftermiddagen i 1 - 1,5 time.

Lyder det som noget for dig? Eller måske en du kender? Så er det til tasterne!

 

Som FRI-TIDven får du mulighed for at:

  • Få en masse glæde og positive oplevelser sammen med en person med handicap
  • Udvikle dig selv og dine relationelle kompetencer
  • Kompetencer inden for- og erfaring med socialt arbejde
  • Indgå i et frivilligt fællesskab, hvor du kan udvide dit eget netværk
Billede af to mennesker, der sidder på en bænk.

Aalborg FRI-TID: Du kan gøre en forskel med dit gode selskab!

Dit gode selskab, det er alt hvad der skal til for at gøre en forskel for mennesker med et handicap. Et socialt netværk er ikke en selvfølge for alle, og når man har et handicap, kan det også medføre begrænsede muligheder for at lave lige præcis de fritidsaktiviteter, man har allermest lyst til.

Aalborg FRI-TID er en del af Aalborg Kommunes Voksenafdeling, og vi arbejder for at højne livskvaliteten hos borgere med handicap gennem frivillige fællesskaber. Det gør vi ved at matche en frivillig FRI-TIDven (som vi kalder det) med en person med handicap ud fra interesser, personlighed og andre praktiske forhold.

Lyder det som noget for dig?

Så vil vi meget gerne høre fra dig :-)

Skriv eller ring endelig, hvis du vil høre mere, har spørgsmål eller hvis du allerede ved, at du gerne vil være frivillig hos os.

Vores telefonnummer er: 3199 0037.

Skriv sikkert til os her.

..........

Passer denne beskrivelse ikke på dig, men vil du gerne være frivillig? Så tøv ikke med at kontakte os! Vi har mange personer på venteliste, der glæder sig til at få en FRI-TIDven, og hvem ved – måske er du det helt perfekte FRI-TIDven-match til en af dem!