Idérig frontløber til månedlig gruppeaktivitet

Springer de gode, sociale ideer bare ud af de dig, og vil du, i fællesskab med andre frivillige, være frontløber i Café FRI-TID, der er et månedligt socialt arrangement for personer med handicap? Så læs med her!

Lige nu mangler vi frivillige, der vil planlægge og afvikle cafearrangementer med støtte fra en koordinator fra Aalborg FRI-TID. Til årets første arrangement blev 2022 skudt godt i gang med bobler og stjerneskud, og allerede nu er der fastelavnsfest, besøg på brandstation, påskefrokost og tur til Egholm på programmet for foråret. Hvad programmet står på næste sæson, er op til dig og de andre frivillige at planlægge!

Som frivillige vil nogle af dine opgave være at tage imod betaling for sodavand, indkøb af proviant, forberedelse af- og støtte i aktiviteter, skabe rum for netværk mellem deltagerne, lejlighedsvis køkkentjans og selvfølgelig altid hyggeligt socialt samvær.

Billede af hænder der ligger ovenpå hinanden.

Hvad får du ud af at være frivillig:

  • Spændende frivilligt arbejde i et godt og hyggeligt fællesskab
  • Gode muligheder for at udvikle dig selv personligt og fagligt
  • Vi sørger for at du bliver klædt godt på til at være frivillig for målgruppen, og der vil være god mulighed for sparring

Vores forventninger til dig:

  • At du har et godt humør, er motiveret og engageret omkring de aktiviteter, du deltager i
  • At du er rummelig og tålmodig, og du kan møde andre i øjenhøjde uanset forskelligheder

Om Aalborg FRI-TID

Aalborg FRI-TID er en del af Aalborg Kommunes Voksenafdeling, og vi arbejder for at forbedre livskvaliteten for voksne med handicap gennem frivillige fællesskaber. Det gør vi på forskellig vis, ved at understøtte 1:1 relationer og gruppeaktiviteter og forskellige samarbejder mellem frivillige  bo- og samværstilbud.

 

Lyder det som noget for dig?

Så vil vi meget gerne høre fra dig :-)

Skriv eller ring endelig, hvis du vil høre mere, har spørgsmål eller hvis du allerede ved, at du gerne vil være frivillig hos os.

Vores telefonnummer er: 3199 0037.

Skriv sikkert til os her.

..........

Passer denne beskrivelse ikke på dig, men vil du gerne være frivillig? Så tøv ikke med at kontakte os! Vi har mange personer på venteliste, der glæder sig til at få en FRI-TIDven, og hvem ved – måske er du det helt perfekte FRI-TIDven-match til en af dem!