Kommunikationsgruppen

Tegning af Kommunikationsgruppen.

Kommunikationsgruppen er åben for alle, der brænder for at udbrede kendskabet til Aalborg FRI-TID og rekruttere flere frivillige! Lyder det som noget for dig?

Gruppens primære opgave er at fortælle om de frivillige fællesskaber i Aalborg FRI-TID og lave spændende kommunikation, der skal tiltrække flere frivillige. Det sker oftest ved at holde oplæg på studiesteder, uddele materialer til events eller have stande på konferencer.

De frivillige i gruppen og en koordinator fra Aalborg FRI-TID koordinerer løbende, hvilke spændende opgaver, der venter forude.

Vil du se et eksempel på, hvad en af de frivillige i kommunikationsgruppen tidligere har lavet?

Med noteblokken under armen mødte Lucia op til Café FRI-TID for at interviewe deltagerne. Sammen med en koordinator fra Aalborg FRI-TID har hun lavet videoen nedenunder.

Vil du være en del af gruppen?

Kunne du godt tænke dig at blive en del af gruppen og lave forskellige former for kommunikation? Så kan du kontakte os!

På telefon: 3199 0037.