Vil du med på shopping?

Nyder du at bruge en hel eftermiddag på at slentre gennem Aalborgs gade og besøge den ene butik efter den anden?

Så vil du passe perfekt sammen med den midaldrende kvinde, der lige nu søger en frivillig FRI-TIDven, der vil med på shoppeture.

Hun er vild med bylivet i Aalborg, og hvis du har lyst, kan I også spise på en café sammen eller tage i biografen.

Er du den shoppe-entusiast vi er på udkig efter? Og vil du samtidig gøre en stor forskel for en voksen med særlige behov?

Som FRI-TIDven får du mulighed for at:

  • Få en masse glade og positive oplevelser sammen med en person med handicap
  • Udvikle dig selv og dine relationelle kompetencer
  • Kompetencer inden for- og erfaring med socialt arbejde
  • Indgå i et frivilligt fællesskab, hvor du kan udvide dit eget netværk
Billede af en kvinde med indkøbsposer,

Aalborg FRI-TID: Du kan gøre en forskel med dit gode selskab!

Dit gode selskab, det er alt hvad der skal til for at gøre en forskel for personer med et handicap. Et socialt netværk er ikke en selvfølge for alle, og når man har et handicap, kan det også medføre begrænsede muligheder for at lave lige præcis de fritidsaktiviteter, man har allermest lyst til.

Aalborg FRI-TID er en del af Aalborg Kommunes Voksenafdeling, og vi arbejder for at højne livskvaliteten hos personer med handicap gennem frivillige fællesskaber. Det gør vi ved at matche en frivillig FRI-TIDven (som vi kalder det) med en person med handicap ud fra interesser, personlighed og andre praktiske forhold.

Lyder det som noget for dig?

Så vil vi meget gerne høre fra dig :-)

Skriv eller ring endelig, hvis du vil høre mere, har spørgsmål eller hvis du allerede ved, at du gerne vil være frivillig hos os.

Vores telefonnummer er: 3199 0037.

Skriv sikkert til os her.

..........

Passer denne beskrivelse ikke på dig, men vil du gerne være frivillig? Så tøv ikke med at kontakte os! Vi har mange personer på venteliste, der glæder sig til at få en FRI-TIDven, og hvem ved – måske er du det helt perfekte FRI-TIDven-match til en af dem!